Erhvervsuddannelse er starten på mange muligheder

Erhvervsuddannelserne lider under et dårligt image. Alt for få søger ind på en erhvervsuddannelse, da mange tror, at erhvervsuddannelser er et slutpunkt, hvor man ikke kan komme videre efter færdiggjort uddannelse. Heldigvis er der masser af muligheder. Desværre er der stor påvirkning fra forældre, der ikke er klar over, hvor mange gode muligheder erhvervsuddannelserne egentlig har.

Videreuddannelse som faglært

At erhvervsuddannelserne er et slutpunkt, er heldigvis ikke sandheden. Der findes mange muligheder for videreuddannelse, når man først har færdiggjort sin erhvervsuddannelse. Med en erhvervsuddannelse som smed, kan man eksempelvis videreuddanne sig til energiteknolog eller produktionsteknolog for blot at nævne nogle. Desuden tilbyder KEA også flere efteruddannelser.

En anden mulighed er at tage en EUX uddannelse. Med en EUX uddannelse får man både en håndværksmæssiguddannelse, samtidig med at man kommer ud med en studentereksamen. Derfor kan man både videreuddanne sig inden for sit håndværksmæssige fag, eller man kan tage en videregående uddannelse. Både Københavns Tekniske Skole og Technical Education Copenhagen tilbyder erhvervsuddannelser som EUX.

Erhvervsuddannelse giver gode jobmuligheder

De mange fordomme om erhvervsuddannelserne påvirker også antallet af elever, der søger ind på uddannelserne. Derfor er der i dag en meget stor efterspørgsel på erhvervsuddannede. En undersøgelse udarbejdet af Dansk Industri viser, at der er stærkt brug for et meroptag på erhvervsuddannelserne. Uddannelserne smed og industritekniker har eksempelvis brug for, at der optages 130 procent flere elever om året, end der gør i øjeblikket.

Behovet for meroptaget kommer også på grund af manglen på faglærte. Fordi at efterspørgslen på faglærte er så stor, er der derfor også en meget lav ledighed blandt mange erhvervsuddannelser. Blandt andet ses det efter en undersøgelse af Dansk Metal, at industritekniker ligger på en 1. plads over uddannelser, der efterfølgende giver jobs. Der er altså rigtig gode muligheder for at komme ud og få et job, når uddannelsen er færdig.